Velkommen!
Jeg hedder Ronja, jeg er 36 år, og jeg har altid haft en dyb kærlighed til det kreative og det æstetiske. For mig handler kreativitet ikke bare om at skabe noget, der er smukt at se på – det handler om at skabe magiske øjeblikke og minder, der binder os sammen.
Idéen til mit univers opstod ud fra et ønske, jeg tror, mange forældre og bedsteforældre kan genkende: Vi vil så gerne give vores børn en barndom fyldt med magi, overraskelser og traditioner, men i en travl hverdag kan det være uoverskueligt at skulle være kreativ hver eneste aften. Min drøm er derfor at skabe oplevelseskasser, der gør det nemt at skabe minder sammen – både for store og små.
Nissedrillerikassen: Vores allerførste eventyr
Lige nu er Nissedrillerikassen den allerførste oplevelseskasse i shoppen, men det er forhåbentlig kun begyndelsen. På mit skrivebord ligger der allerede idéer og prototyper til påske, sommerferie, halloween, fødselsdage, murder mysteries og meget mere.
Nissedrillerikassen er skabt til dig, der ønsker en magisk december – gjort nemt, personligt og fyldt med nissehygge.
Jeg har brugt utallige timer på at nørkle med detaljerne, så du kan pakke en færdig kasse ud med 16 fuldstændig køreklare nisseoplevelser. Nogle af elementerne bliver endda lavet personlige med dit barns navn, fordi jeg ved, hvor meget det betyder for magien, når barnets eget navn pludselig står i en hilsen fra nissen.
Håndlavet kvalitet og æstetisk sans
Når du handler her, køber du ikke masseproducerede plastikting fra en fabrik. Du køber produkter, som jeg selv har designet, produceret og samlet i hånden. Jeg går op i, at tingene ikke bare fungerer, men at de også præsenterer sig smukt og indbydende i dit hjem.
Ting tager tid at lave i hånden, men når jeg pakker en kasse og sender den afsted til jeres hjem, gør jeg det med håbet om, at den vil bringe julelys i øjnene på de mindste – og give jer voksne roen til bare at læne jer tilbage og nyde børnenes reaktioner.
Tak fordi du kigger med bag facaden og støtter min kreative drøm. Jeg glæder mig til at sende masser af magi afsted til jer!
De bedste hilsner,
Ronja
